Forsiden
Har du problemer med visning af nyhedsbrevet? Klik her for at se det i din webbrowser.
28.01.15: Den europæiske fødevareautoritet EFSA slår det nu fast i en endelig vurdering at bisphenol A, der blandt andet bruges til at sikre indholdet i aluminiumsdåser mod korrosion og skadelige stoffer, ikke udgør nogen risiko for forbrugerne. Brancheorganisationen Plastindustrien håber, at diskussionen om yderligere regulering af stoffet dermed kan parkeres.
Læs mere
29.01.15: ÅR Packaging Group AB, der har hovedsæde i Lund i Sverige, offentliggjorde i 2014 planer om at bruge betragtelige midler til strategiske investeringer. Og i overensstemmelse med disse intentioner meddeler selskabet nu, at man har indgået aftale om at overtage de europæiske emballageaktiviteter til tobak, chokolade, konfekture og tekstil fra MeadWestvaco Corporation.
04.02.15: Emballageproducenten Smurfit Kappa og BiBoViNo, der skal være den første kæde af specialiserede vinbutikker til at levere førsteklasses vine i Bag-in-Box emballager, har indgået et partnerskab for at bringe vine af høj kvalitet til forbrugerne ved hjælp af denne og andre lignende emballageløsninger.
01.02.15: Fødevareproducenten Jensen’s Køkken har lanceret to nye saucer, der skiller sig ud - både hvad angår funktion og emballage. For begges vedkommende handler det om at bane vejen for kvalitet og bekvemmelighed hjemme i forbrugerens køkken.
29.01.15: Med messen Fruit Logistica, som hvert år løber af stablen i Berlin, følger konkurrencen FLIA - Fruit Logistica Innovation Award, hvor også emballageløsninger kan deltage. En af dette års nominerede løsninger lægger sig i kølvandet på den trend, man gennem flere år har kunnet se for plastposer, nemlig et ”brun papirpose”-look. Her sker det i skikkelse af en plastkasse forklædt som trækasse.
04.02.15: I kampen mod forfalskede lægemidler, er mange lande ved at gennemføre ændringer af lovgivningen, for at stramme op på mærkningen af lægemidler. Derfor kræver den farmaceutiske industri ifølge Bosch Packaging Technology Bosch også sikrere og mere fleksible løsninger.
04.02.15: Et arrangement for nylig hos Teknologisk Instituts robotcenter i Odense demonstrerede ifølge Sick en overvældende interesse for fremtidsorienterede såkaldte Bin-Pick-systemer, som virksomhedens eget PLB-system. Systemet er et alt-i-ét visionsystem, der ifølge robotteknikerne på Teknologisk ”håndterer emnelokalisering i kasse og paller med en lethed, så den eneste tilbageværende udfordring reelt er robotstyringen”.
03.02.15: Amerikanske Infratab, Inc. der er skaber af et sortiment af intelligente sensorer og software til letfordærvelige varer, præsenterede nye udgaver på Pack Expo, i Chicago i november. Fremover behøver man således blot en smartphone og en app for at læse de informationer om tilbageværende holdbarhed, som er indlæst i virksomhedens ”Freshtime” RFID-tags.